I henhold til foreningens love indkaldes medlemmerne herved til foreningens ordinære

Generalforsamling 1999

mandag den 22. marts 1999

kl. 19.30 i Solrød Biblioteks mødelokale

Dagsorden:

1. Valg af dirigent

2. Beretning fra det forløbne år.

3. Det reviderede regnskab for 1998 for forening, vejvedligehold og snerydning forelægges til godkendelse.

4. Fastsættelse af kontingent for 2000, herunder budgetbehandling.

a. Kontingentet til foreningen foreslås uændret til kr. 40,-

b. Betaling for vejvedligeholdelse foreslås uændret til kr. 300,-

c. Betaling for snerydning foreslås uændret til kr. 75,-

5. Behandling af indkomne forslag.

Der er ikke indkommet forslag fra medlemmer.

Bestyrelsen har nedenstående forslag om parkering.

6. Valg af formand.

På valg er Tommy Johannessen, der er villig til genvalg.

Valg af bestyrelsesmedlemmer.

På valg er Janne Boros, der er villig til genvalg.

Valg af 2 suppleanter til bestyrelsen.

Birthe Due og Jan Levin Nielsen er begge villige til genvalg.

7. Valg af 2 revisorer.

Preben Andersen og Klaus Christensen er villige til genvalg.

Valg af 1 revisorsuppleant.

Torben Binderup er villig til genvalg.

8a. Beretning om JSG-fondens virke og regnskab ved formanden Frode Vedsø.

8b. Eventuelt.


Forslag om parkering

Bestyrelse foreslår, at generalforsamlingen vedtager følgende:

"Jersie Strands Grundejerforening henstiller til medlemmerne, at de parkerer egne biler inde på egen grund."

Motivationen for forslaget er, at søge at forbedre og bevare vores områdes grønne sommerhuspræg. Mange af vore veje er smalle, og det er hverken pænt eller praktisk at have biler parkeret på vejen. Der er en forøget risiko for uheld, hvis fodgængere og biler samtidig skal passere en parkeret bil, ligesom det giver unødig slidtage i den modsatte rabat, hvis der er tale om en vej med græsrabatter.

Gæsteparkering på vejene kan ikke undgås, men det bliver der jo bedre mulighed for, hvis der ikke også skal være plads til vore egne biler.

Det skal understreges, at grundejerforeningen ikke kan vedtage regler, som den kan tvinge nogen til at overholde. Men vi kan vedtage ovenstående tekst, og trykke den hver gang vi sender det lille blad ud, ligesom vi gør med opfordringen til at undgå motorredskaber i week-enden og henstillingen om ikke at opsætte plankeværker og havemure.

Hvis nogen fremover søger dispensation til at placere carport eller garage nærmere vej end tilladt, vil vi dog gøre indsigelse, hvis dispensationen medfører at der ikke længere er plads til mindst to biler på egen grund.