1:
Det er af allerstørste vigtighed for trafiksikkerheden at der kommer en rundkørsel i krydset ved Cordozasvinget.
JSG er klar over at en rundkørsel koster penge. JSG har forstået det således, at det hverken er muligt for amtet eller kommunen at finde disse penge, selvom det ville have været det bedste.
Vi foreslår derfor at det lysregulerede kryds ved Parkvej bevares og at pengene herfra anvendes til rundkørslen ved Cordozasvinget.
Begrundelse herfor:
2:
Vendepladsen mellem Strandtoften og Søndre Strandvej er en unødig trafiksikkerhedsmæssig risiko.
Den er overflødig, den behøver ikke at være der. Afstanden mellem Vestre Grænsevej og Parkvej er godt nok lidt længere end på resten af strækningen i kommunen, men der er kun få beboere med indkørsel fra vestsiden, og østsiden har parallelvejen Søtoften, der vil få problemer hvis vendemuligheden fastholdes.
Det ville have været fint med en rundkørsel ved Søndre Strandvej. Men jævnfør ovenstående så er der ikke råd til det, og så vil vi hellere undvære vendepladsen.
Hvis man mod vort ønske fastholder at vendepladsen skal være der, så skal den ubetinget flyttes hen til Søndre Strandvej, eller evt. syd for Søndre Strandvej. Hvis den placeres som på skitsen, så vil Strandtoften og Jersie Kystvej blive overbelastet.
3:
Der skal etableres overgang og parkeringspladser på begge sider hvor der er erhverv.
Det vil sige ved dyreklinikken, gaveboden og bager/pizzaria.
Og der skal etableres en overkørsel til parkering på egen grund for dyreklinikken og gaveboden.
Hvis der ikke er tilstrækkeligt med parkeringspladser hvor der er erhverv, så tvinges kunderne til at parkere på sidevejene til gene for beboerne der.