1: Måden
Med lokalplanen følger en køber af grunden med et byggeprojekt, som allerede delvis er solgt. Det ville være mere reelt at vente med at sælge grunden og give en bygherre udgifter til projektering til efter en lokalplan er vedtaget.
2: Tidsplanen
Der er kun afsat kort tid i tidsplanen fra indsigelsesfristens udløb til lokalplanens forventede vedtagelse. Hvis man som borger skal nå at kontakte sit byrådsmedlem i denne korte periode, skal man være særdeles årvågen.
Tidligere har kommunen givet JSG et forhåndskig på forslag til lokalplanforslag. De gange det er gjort har det sparet forvaltningen en del unødigt arbejde, og sikret forslaget en lettere gang gennem høringsfasen.
3: Omfang
Forslaget handler i virkeligheden om Lærkevængets sydside, det der i forslaget kaldes delområde 2. For delområde 1 er der ingen væsentlige ændringer i forhold til den eksisterende lokalplan. Reglerne for de to delområder er på en lang række områder forskellige, og forslaget fremstår som forskellige lokalplaner.
Der er ingen forklaring på, hvorfor Lærkevængets nordside og Vibevej overhovedet skal inddrages i denne lokalplan. Det havde været mere reelt at lave en ny lokalplan kun for Lærkevængets sydside.
4: Formål
Det er lokalplanens formål at bygge rækkehuse. Men der er ingen rækkehuse i området i forvejen kun fritliggende parcelhuse. JSG mener at området, hvis det skal bebygges, skal bebygges med de 4 parcelhuse, der er mulighed for. Hvis økonomien skal tages med i betragtning, så kunne man sælge kirken som parcelhus og formentlig opnå samme provenu.
5: Bebyggelsesprocent
Selvom det fastholdes at der skal bygges rækkehuse, er der ingen som helst grund til at hæve bebyggelsesprocenten. Vi må fastholde at den skal være som det øvrige område, altså 25% - og så må man “nøjes” med det antal rækkehuse det giver mulighed for.
6: Højden
Det må være en misforståelse at der i lokalplanforslaget står at rækkehusene må være 8,5 m høje. 6 m var mere passende.
7: Afvanding og kote
Der er i den nordvestlige del af området i forvejen et kæmpe problem med overfladevand. Problemet skyldes bebyggelse og hævning af koten på vestsiden af jernbanen, uden at der er etableret tilstrækkelig afvanding. Ved at befæste og bebygge og evt. hæve koten i delområde 2 vil man forøge dette problem.
JSG mener at afvanding og kotefastsættelse skal være en naturlig del af en bebyggelsesplan.
8: Grundejerforening
JSG mener ikke der er grund til at oprette en ny grundejerforening for Lærkevængets sydside. Vi er her i forvejen, og de nye beboere vil være langt bedre tjent med at blive medlemmer hos os en ved at starte forfra med en egen grundejerforening. Et medlemskab af JSG forhindrer ikke de nye medlemmer i også at danne et vejlaug hvis de måtte ønske det, det er der mange andre veje i vor forening, der har gjort.
9: Eksisterende projekt er ikke muligt inden for lokalplanforslaget.
Bygherrens projekt handler om andelsboliger.
Der står i forslaget at bygherren skal foranledige grundejerforeningen oprettet i forbindelse med udstykningen af området.
Det fremgår altså at der skal ske en udstykning af området, og det sker ikke hvis der etableres en andelsboligforening.
Det er derfor ikke muligt at overholde lokalplanen med andelsboligprojektet.
JSG mener desuden at teksten fra §4 “på hver ejendom må kun opføres eller indrettes een bolig” skal gælde for hele området.
10: Støjen
Der er syd for delområde 2 et erhvervsområde, der vil få begrænset mulighederne for støjende aktiviteter ved at få grænsen mellem erhvervs- og boligområde flyttet tættere på. JSG mener at der i kommunens økonomiske overslag over denne lokalplan skal indgå en forventet udgift til at dække de erhvervsdrivendes erstatningskrav for forringede erhvervsmuligheder.
11: Småhuse
Lokalplanforslaget forudsætter at lyst- og drivhuse skal opføres op ad støjskærmen mod syd.
Vi mener at både de nye beboere og de erhvervsdrivende vil være bedre tjent med at disse ikke opføres op ad støjskærmen,
dels for at komme lidt længere på afstand af støjen,
dels for at få noget sol fra syd i disse småhuse, hvilket vel netop er formålet med dem.
12: Udformning af støjskærm
Der er i lokalplanen ingen konkrete lyddæmpningskrav til støjskærmen. I værste fald kan den inden lokalplanens rammer opføres som et ganske almindeligt plankeværk. For at opnå en god lyddæmpning og et acceptabelt udseende vil vi foreslå at der i lokalplanen skal stå at støjskærmen skal være en jordfyldt plantemur med mindst en 10% jordflade og mindst en plante pr m2 murflade.
13: Konklusion
Bebyggelse af denne grund vil give det øvrige område yderligere vandproblemer og de erhvervsdrivende yderligere krav fordi støjgrænsen flytter tættere på.
Vi foreslår at kirken sælges til beboelse, at den sydvestligste del sælges til opførelse af et parcelhus,
og at den resterende sydøstlige del af grunden graves op for gift, og at der etableres et regnvandsbassin på grunden.
Med passende omgivelser og beplantning vil det bidrage til forskønnelse af området.
Der skulle alligevel etableres et regnvandsbassin et sted, så hvorfor ikke gøre det på et sted hvor der i forvejen er et hul efter giftopgravning og hvor der kan være problemer både med støjen fra vejen og fra erhvervsområdet.